Glædelig pinse!

I dag fejrer vi Helligåndens komme til jord: Guds nærvær iblandt os – fredens, håbets og trøstens ånd, dens tilstedeværelse, dens susen og dens ild og lue. Vi fejrer pinse.

Og vi markerer så i år på denne pinsedag samtidig 1700 året for den ene af de to trosbekendelser, som er at finde bagerst i vores salmebog. Det er den, der bærer det lange navn den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse.   

¤

Jeg har den sidste måneds tid kunnet følge et duepar bygge rede og lægge æg ude på den franske altan på bispekontoret. Papir har været sat op for vinduet, så de har kunnet have ro. Duen lægger typisk 1-3 æg, og der har ligget to æg i reden. Det har været dejligt at følge duerne med deres bløde, gråblå nuancer og deres blide kurren.

Hvorfor nævne duen i dag pinsedag? Jo, fordi duen gennem historien har været meget mere end blot en af byens fugle. Den er symbol på fred og håb – tænk blot på historien om Noahs ark, hvor det er en due, der bringer en gren tilbage som tegn på, at vandet sank og nyt liv kunne spire. 

I den kristne tradition er duen desuden blevet det centrale symbol netop på Helligånden, hvis komme vi fejrer i dag pinsedag. 

Duen er symbol på Gud Helligånden og symbol på Guds vilje til fortsat at meddele sig. 

Duen kan i den forbindelse siges at være et naturligt valg som symbol for Helligånden, for så vidt duen har båret meddelelser til mennesker i både freds- og krigstid – i det gamle Ægypten, Grækenland og senere som brevduer.

¤

I år markerer vi som nævnt så også 1700-året for kirkemødet i Nikæa i 325, hvor den tidlige kirke formulerede trosbekendelsen. 

Det var en tid, hvor kirken fandt sammen med Romerriget og formede kristendommens kerne. 

Og tænk sig, det skete ikke i paragraffer, men i en bekendelse af høj poetisk karakter og endda i en bekendelse, som kan synges og siges sammen. Trosbekendelsen er ikke bare tør teologi – den er en lovsang, der synges og leves i fællesskab. 

Fejringen i dag af den nikænokonstantinopolitanske trosbekendelse er dermed heller ikke blot en historisk markering af denne bekendelse, men det er en fejring af det, som pinsen skaber, nemlig fællesskab om og liv af Guds ord.

Nu pinsedag fejrer vi altså ikke blot en historisk begivenhed. Vi fejrer Helligånden, som ligesom duen kommer og skænker fred, håb og liv til vores fællesskab. Den ånd, der gør os til ét legeme, på trods af forskelle.

Gud, Helligånd, skab liv og trøst i din kirke og fyld os med din fred og dit mod til at leve ud af din kærlighed.

Amen