Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyhedsarkiv

 

Nyhedsliste

Prædikener

Påskedag

Jesus Kristus
Opstandne Herre
Tak for englen
ved din grav påskemorgen
og for den gravsten som han væltede fra
og nu bruger som sin stol.
Din engel peger med sin hånd ind i den mørke grav
Og fortæller os, at du ikke længere ligger død, svøbt som et lig.
Hans vinge viser væk fra graven
Og skilter med din opstandelse og nåde.
Vi beder dig:
Lad din engels budskab sprede sig ud i hele verden, og mød os i Galilæa og de steder, hvor vi bor, du som er fra evighed til evighed.
Amen

I det serbiske kloster Milesevo findes der en meget illustrativ skildring af begivenhederne påskemorgen. Det er et vægmaleri, en fresko fra det 13. århundrede. Et billede, jeg holder meget af, og et billede, som har været til inspiration for den bøn, jeg lige har bedt. Kollekten, fællesbønnen, til i dag påskedag.

¤

Lad os se nærmere på billedet i den serbiske klosterkirke. Se det for jer:

I billedets venstre side ses den tomme grav med ligklædet tydeligt liggende derinde.

Og i billedets højre side ses de to kvinder, de to Mariaer, komme til Jesu grav.

I centrum af kompositionen og mest fremstående i billedet ser vi så englen, der sidder på stenen væltet fra graven. Denne engel i hvide klæder og med glorie om hovedet og en stav i hånden peger med sin venstre arm ind mod graven, som siger den: ”Se Kristus er opstanden. Han er virkelig opstanden”. Mens englens store venstre vinge peger væk fra graven, står lige ud i kvindernes retning. Denne vinge viser væk fra graven, og den illustrerer englens ord om, at nu gælder det ikke graven, med det vigtige består i at fortælle om det, de har set til andre, nemlig at Kristus er opstanden. ”Gå til Galilæa”, siger englen ” Der skal I se ham”.

¤

Påsken viser således to steder hen:

Englen peger for det første på graven og ind i den. Der peges dermed på døden, menneskets endelig, men vel og mærke nu på en grav, som skal betragtes i opstandelsens tegn.

Jesu grav var virkelig tom påskemorgen, hvad betyder for os, som har en død i vente, og fortsat må tage afsked med dem, vi deler liv og tilværelse sammen, at vi virkelig nu kan og skal leve vores liv med håb. Graven er ikke det sidste sted, og døden får ikke det sidste ord.

For det andet: Påsken peger væk fra graven og ud i det liv, vi deler med hinanden.

Sorg og savn, menneskelig lidelse, krig og ufred. Der er meget i vores liv og liv med hinanden, i hverdagen, som trækker afstand og ufred med sig.

Påske er imidlertid, at englen nu understreger for os, at der er mere at tale og sige ind i det liv, vi deler med hinanden, end at vi skal dø og at alting har sin tid.

Opstandelseshåbet forstået som Guds kærligheds indtog ind i vores fælles liv står stadig ved magt. Så fortvivl ikke! Glæd jer. Kristus er opstanden. Han er sandelig opstanden.

 

 

 

 
Tønder provsti, Nørregade 31, st. tv., 6270 Tønder. Tlf. 74 78 24 23, Email: toender.provsti(a)km.dk