”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre”, siger Gud gennem profeten Ezekiel. Det er i den første af de bibelske læsninger til i dag 4. søndag efter påske.
Den gammeltestamentlige profet Ezekiel er ham, Gud bad sluge en bogrulle fuld af Guds egne ord; og den smagte, fortæller profeten, sødt som honning.
¤
”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre”. Gud skaber nyt, forvandler og fornyr menneskets liv. Gud giver os et nyt hjerte og lægger en ny ånd i vores indre.
¤
Det nye, som Gud gør (den nye ånd, han lægger i menneskets indre) er en forandring, som sker, ikke blot for forandringens egen skyld, eller for at vise, at han, Gud, har magt og kraft dertil; men den sker, fordi Gud vil oplive og opbygge mennesket.
¤
Ånden i de forandringer, vi mennesker selv gør, har desværre ofte en anden karakter:
”Vi har ændret noget, og det ser heldigvis ud af noget”.
”Det er den største reform i årtier. Alt er klappet af, og det gik stærkt, meget stærkt, for vi skal have politiske resultater inden næste valg.”
Det, jeg her siger, lyder måske for meget af en karikatur, og jeg glemmer at fremhæve de gode intentioner, hos dem, der deltog i forandringsprocesserne. Det vil jeg ikke afvise, men det er det sådan det kan opleves.
Forandringer bliver blandt os mennesker nemt til et hamsterhjul af evig disruption; som om forandringsprocessen og den handlekraft, som der ligger i den, i sig selv er målet. Kan være den ligefrem giver et politisk quickfix og stiver dem, der vil forandre, af i deres lederrolle.
¤
Den forandring, som Gud møder os med, er imidlertid en forvandlingskraft båret af mindre selvisk ånd. Den er nemlig knyttet til så store ord som kærlighed og sandhed, liv og forsoning. Det er en virkekraft båret af Guds barmhjertighed og nåde.
Det er en anden verden, Gud dermed møder os med. I Guds fordring til os om, at vi skal elske Gud og vores næste, som Gud har elsket os, begynder den forvandling, som ikke gør det nødvendigt at puste sin egen handlekraft op eller efterlade os tilbage på perronen med en følelse af livslede.
Der er noget, vi skal, uanset hvor forandringsparate, vi er. Vi skal ikke søge vores eget men have øje for gaven I det liv, vi deler.
Tak, Gud, for at du møder os med din forvandlende ånd.
Amen