Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyhedsarkiv

 

Nyhedsliste

Prædikener

20. søndag efter trinitatis

Billede af præst med alterbog i hånden

Gud
Fader, Søn og Helligånd
du som er i himlen og på jorden,
du er den gæstfrie vært
som tilskynder selv den, der står allerlængst væk
til at gå ind i dit hus og deltage i din store fest.
Men vi har travlt med mange gøremål
så vi takker ofte nej.
Vi beder dig:
Stands os og få os til at tænke efter
hvad det egentlig er at vi skal nå.
Læg et ja i vores mund,
for intet er vigtigere end at være med til din fest
hvor kærlighed lever og bor,
du som er fra evighed til evighed.
Amen

Himmerriget ligner en konge, der holdt sin søns bryllup, siger Jesus.

Hvordan tale om det, vi ikke kan tale om: Guds rige?

Jesus bruger billeder, og han tager dem direkte fra den menneskelige verden.

Han sammenligner i dag i denne lignelse Guds rige med et bryllup, med en konge, der holder sin søns bryllup.

Jesus fører os således ind i verden med flere aktører: en inviterer til bryllup, her kongen, og nogle inviteres og er gæster. Og i centrum finder vi et brudepar, som dog slet ikke nævnes i denne lignelse.

Bryllupsfesten rejser i det hele taget mange associationer og rummer et dybere betydningslag:

en fest kræver forberedelse, især af dem, der fejrer festen, men jo også af dem, der skal med. De sidste, gæsterne må tænke på gaver og tøj. Og først og sidst som en underliggende tone i lignelsen så handler et bryllup jo om en kærlighedsrelation, som bekræftes, en pagt mellem to bundet i kærlighed.

¤

Fokus i den første del af lignelsen går på tiden før festen: De først inviterede takker nej. De har travlt med andre gøremål. En har en mark at passe, mens en anden skal passe sin forretning. Da kongen insisterer på, at de skal komme bliver de først indbudte til sidst voldelige og dræber kongens udsendige. Kongen svarer igen og slår dem ihjel og brænder deres byer ned. En drabelig historie.

Det går vel sjældent så galt hos os, men det med ikke have tid eller at give sig tid til at tage imod en invitation, tænker jeg, de fleste af os genkender fra vores eget liv. Det at lade egne prioriteringer komme først eller være spundet ind i så tæt et tidsskema, at der ikke bliver tid til andet end ens eget og ens arbejde.

Denne del af Jesu lignelsen er det let at spejle sig i et liv præget af stadig acceleration og tæt kalender. Nu, hvor samfundet er åbnet igen, arbejder de fleste på fuld tryk igen. Hør her lignelsen som an anspore til, ja måske en besindelse på, at vi skal holde fokus på det væsentlige, dvs. at der også fortsat skal være tid til festen, til at sige ja til det uventede og væsentlige, til de invitationer, vi gives!

¤

I lignelsens anden del er vi til bryllup, vi er midt i festen. Andre er inviteret ind og har takket ja. Det er alle slags mennesker, hører vi. Kongen gør nu sin entre. Han får straks øje på en blandt gæsterne, som ikke har bryllupsklæder på, og han bliver tordnende vred. Kongen ligefrem revser vedkommende, får gæsten bundet på hænder og fødder og smidt ud i mørket udenfor. Lignelsen sluttes da med ord, der må få enhver tilhører til at røste. Jesus siger: ”Der skal være gråd og tænderskæren. For mange er kaldet, men få er udvalgte”.

Det er svært at forstå, at det med tøjet skulle betyde så meget (det kan da ikke betyde så meget), og umiddelbart har jeg da også mest lyst til nu at lægge lignelsen til side. Men det er for let. Der er en pointe også i disse hårde ord, ikke mindst for den, der har sagt ja til en invitation. Du har ingen grund til at føle dig sikker og selvtilfreds. Det kan godt være, at du modsat de først indbudte har takket ja - Fint, du er kommet – men tro dig ikke sikker. Din opgave er større og række videre ud end det at sige ”ja” og ”tak”. Hør de rette klæder, som det, der fordres af dig, kærlighed til Gud og kærlighed til din næste. Festen er begyndt, brylluppet står, så se at få tøjet på.

Gud hjælpe os dertil.

I jesu navn. Amen.   

 
Tønder provsti, Nørregade 31, st. tv., 6270 Tønder. Tlf. 74 78 24 23, Email: toender.provsti(a)km.dk