Jesus siger om sig selv, at han er det sande vintræ. Og han gentager det og udvider så endda billedet, idet han inddrager os mennesker. Jesus siger: jeg er vintræet. I er grenene. Den, der bliver i mig, bærer megen frugt”
Vi er i Johannes evangeliet, og her møder vi flere af Jesu ”Jeg er” ord. Han er vintræet, døren, porten, brødet, sandheden, vejen og livet. Det er klare metaforer, som understreger Guds inkarnation. Gud har ladet sit ord blive kød og blod. Gud har i Jesus Kristus knyttet sig til det jordiske, nærværende som vintræet på marken og brødet på bordet.
¤
Med det enkle billeder af Jesus som vintræet bliver det tydeligt, hvori det nye med Jesus består, og hvad det særlige er ved kristentroen:
I Anden Mosebog i Det gamle Testamente møder vi Moses, som skal føre folket ud fra slaveriet i Ægypten. Den opgave modtager han af Gud ved den brændende tornebusk. Moses vogter får, da han en dag ser den brændende busk. Ilden har fat i tornebusken, men den brænder uden at blive til aske, og Moses forstår, at her er noget særligt på færde. Moses sanser Guds åbenbaring og hører nu også Guds stemme kalde ham til sin opgave. ”Du skal føre mit folk ud af Ægypten”, siger Gud. Og Moses spørger da: ”hvem skal jeg sige, du er.” Og Gud svarer, at Moses skal sige til dem, at det er ”Jeg er”, som har sendt ham. Gud er altså den, han er. Nærmere kan vi ikke komme Gud i hans storhed og almagt.
Med Jesus bliver det imidlertid anderledes. Jesus spiller på Guds ord ved den brændende tornebusk. Er Gud, den han er, (og det er han naturligvis) så kan Jesus, Guds søn, dog svare: Jeg er vintræet. Han konkretiserer på denne måde Gud, understreger Guds nærvær. Det er Guds nye signatur, at Gud er blevet kød og blod, konkret og nærværende tilstede som vintræet.
¤
”Jeg er det sande vintræ”, siger Jesus om sig selv. Udover den stærke forbindelse til Jesu komme til verden, det stærke bånd mellem Gud og menneske ved Guds nåde, som tydeliggøres i dette udsagn, så peger vintræet også på den dybere forbindelse, som er mellem Jesus og os. Betydningen af, at han er vintræet, og vi er grenene.
Der er noget med Jesus og træerne. Jesu liv ender på korset, et henrettelsesinstrument formet af et par store stykker træ. Jesus blev korsfæstet naglet til korsets træ, og for altid forbundet med dette træ. Det er håb for os.
For det vidner om karakteren af Guds verdensnærvær. Det er ikke blot et spørgsmål om Guds almagt i verden, han evne til at føre sin vilje igennem, men det handler først og sidst om Guds nærvær.
Jesus på korsets træ, naglet til korset, naglet til verden, er håbet om Guds nærvær på verdens kraniesteder og slagmarker samt håbet om blomstring, der hvor vi mennesker skaber ørken og ødelægger livet for hinanden.
Når Jesus siger: ”Jeg er vintræet. I er grenene”, så bringer han håb til os om Guds nærvær, forsoning og frelse. Og er vi grenene, så har vi også en opgave – ja et kald til at skabe grønhed og få livet til at blomstre for andre.
Gud hjælpe os deri.
Amen