Direkte til indholdet
Gå til forsiden

Nyhedsarkiv

 

Nyhedsliste

Prædikener

Pinsedag

Pinsedag er der i Den Danske Alterbog angivet to muligheder for læsning fra Det gamle Testamente. Man kan som præst vælge henholdsvis fortællingen om Babelstårnet og den om menneskets skabelse. Begge beretninger hører til den bibelske urhistorie, dvs. de er at finde i indledningskapitlerne til Det gamle Testamente. Vi er i Bibelens første bog, dvs. før vi zoomer ind på én mand og hans slægt, nemlig Abraham, Israels forfar. Vi er i myternes tid, urdagene, hvor menneskene bliver skabt og siden spredt ud over den vide jord med alle deres forskellige sprog.

Såvel historien om Babelstårnet som den om menneskets skabelse har noget at bidrage med til forståelse af pinsen. De gammeltestamentlige beretninger perspektiverer begge den centrale hændelse og begivenhed pinsedag, hvor Guds ånd kom til jorden.

Helligånden kom med ild og blæst og satte sig på disciplenes hoveder. Guds ånd brændte i dem. Var de krøbet i skjul, havde de gemt sig indendørs af frygt for, hvad der kunne ske dem, og var de bekymret over deres mesters død og denne verdens kriser, så satte Helligånden nu pinseild i dem. Disciplene åbnede derpå med lethed deres døre, gik frimodige ud og forkyndte det glædelig budskab om frygtens ophør og glædens nærvær. De begyndte med at døbe.

I Pinseberetningen, sådan som den er fortalt i Apostlenes Gerninger, hører vi, hvordan disciplene med Helligåndens komme nu kunne gøre sig forståelige på alle sprog og forkynde evangeliet til folket. Og fortællingen om Babelstårnet fortæller, hvordan menneskene blev spredt ud over det hele jord, fordi deres sprog blandedes, så hører vi i pinseberetningen, hvordan det ene og samme budskab nu kan samle alle verdens folk. Selv om vi mennesker er spredt og har så forskellige liv og muligheder, så er evangeliet for alle. Ånden, Guds ånd, blæser hvor der er menneske og levende til, og den samler os under glædens fortegn: Guds forsonende kærlighed og hans altomfattende nåde.

Det, som sker pinsedag med Helligåndens komme, er samtidig at ligne med skabelsesberetningen. Det er en ny begyndelse, en ny skabelse. Blev mennesket i mytens sprog formet af ler og vand og indblæst livsånde af Gud, så fylder Gud nu pinsedag disciplene med sin ånd. Guds ånd kommer med vinden, og den sætter sig som ildtunger på hver af dem. ”Det lyder sært for hver især”, sådan som vi synger det i en af de nyere danske pinsesalmer Hør himmelsus i tredie time!(DDS285). Men ånden forvandler dem, den besætter dem. Den vækker modet og rejser håbet hos dem, der sidder i ufredens verden. Endda i en sådan grad, at de hjulpet af ånden går ud og er med til at skabe kirke og fællesskab i verden. Må det fortsat ske! 

¤

Jesus siger i evangeliet i dag ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.” 

Hvad er det, verden giver? Hvad tænker Jesus på? Krig og ufred. Vi, verdens børn, glemmer andre og lader egoismen blomstre. Ondskab og had næres i vores hjerte og sind; hidsighed og vreden bryder så let ud.

2023: Efter årtier, hvor vi i den vestlige verden primært har været optaget af os selv og glædet os over de muligheder og den store frihed, som globaliseringen har rakt os, står det nu klart, at det er tid til besindelse. Energikrisen og krigen i Ukraine har lært os, at vi i Europa nu og i de kommende år er nødt til at finde ud af hvor afhængige vi kan tillade os være af andre. Vi har i glæde over globaliseringens gevinster glemt dens bagside, og måske også glemt, hvor ufredelig et sted, verden er. Nu er vi vågnet og ser hvordan, der er brug for en større grad af realisme og besindelse på det fælles ansvar midt i denne ufredelig verden. Det gælder ikke kun i forhold til krigen mod øst og energikrisen sidste vinter. Der f.eks. ikke holdbart, at så få ejer så meget i verden.

Men midt i den opvågning er det imidlertid utroligt vigtigt at holde fast i   Jesu ord om, at han efterlader os fred, og han giver os fred. Vi er ikke fredløse trods al den ufred, som hærger, og som også fortsat vil præge denne verden.

Helligåndens komme er et budskab om fred, som rækker ud over den fred, vi selv kan søge at skabe, men som samtidigt har det med at blive brudt og gå i stykker. Der er brug for noget andet og mere til at hjælpe os med bære og løfte. Godt da, at det er blevet pinse. Helligånden er fredens ånd, som fortsat kalder os ind i et fællesskab givet af Guds forsonende kærlighed og nåde.

Må Helligånden, ved at rodfæste os i himlen, hjælpe os til at bære kærligheden og freden frem i verden.

Amen.

 
Tønder Provsti, Nørregade 31, st. tv., 6270 Tønder. Tlf. 23 66 70 70, Email: toender.provsti(a)km.dk
CVR nr.: 21268771 - EAN nr.: 5798000855519