Jesu lignelse om den rige mand og den fattige tigger Lazarus (Luk 16,19-31) rummer en formaning om, at mennesket skal tage vare på sin næste: Pak alle dine undskyldninger til side! Du er sat i verden for at drage omsorg for andre. Lignelsen fortæller således nok om, hvad der skete med de to, den rige mand og den fattige Lazarus, efter deres død, men pointen er dennesidig: en formaning til os hver i sær om at tage hånd om hinanden.
Det er både godt og nødvendigt at blive mindet om den forventning og den fordring, som er til os hver især. Sammenholdt med det liv, vi lever, står man som menneske temmelig afklædt og nøgen under buddet om kærlighed til næsten. Hvem føler sig her ikke afsløret? Man skal være enten temmelig selvtilfreds anlagt eller meget blind, hvis man ikke mærker svirpet af dom i Jesu ord. Jesu lignelse tydeliggør menneskets blindhed og dovenskab samt den ligegyldighed, vi ofte udviser i forhold til andre mennesker. Lunkenheden i negligere et andet menneske og den hårde dom over menneskets svigt.
I en af de andre bibelske læsninger til denne søndag i kirkeåret, den gammeltestamentlige læsning fra profeten Esajas, træder fordringen og kravet til mennesket på samme måde meget tydeligt frem:
Mennesket er sat i verden for at dele brødet med andre, give husly til den hjemløse og klæder til den, som intet har. Profeten Esajas føjer dertil ord til opmuntring og trøst:
”Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld”.
Gud ønsker således ikke, at mennesket trods al det svaghed og egenrådighed skal hænge med hovedet og klæde sig i sæk og aske. Mennesket skal derimod arbejde for at ”løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert et åg”. Vi skal, siger profeten, stoppe med at pege fingre af andre og i stedet mætte den sultne. Det skal vi gøre, fordi vi allerede er elsket og nu kan leve i tillid til, at Guds lys fortsat vil bryde frem af mørket og mulmet bliver til højlys dag.
Gud
Dit ord er det klare lys over verden,
Og det holder os med styrke og strenghed fast på
At det at elske dig
Er at elske sin næste.
Løft vores hoveder
Så vi ikke står som duknakkede siv,
der ser bort fra de andre.
Hjælp os med at dele brødet og livet med hinanden
Og lad din barmhjertighed rykke os ud af mørket
Amen